Morgendagens energisystem: Det intelligente samspil med industrien
Relateret medie
Fleksibilitet og energieffektivitet er et væsentligt element for at kunne omstille vores forbrug til vedvarende energikilder. For at produktion og forbrug af energi kan være i perfekt harmoni, er der behov for at inddrage og aktivere strømforbrugere. Mød tre virksomheder, der på hver sin måde har vist vejen for skabe et fleksibelt samspil mellem energiproduktion og -forbrug i industrien.
Om indlægget:
IBM præsenterer sammen med industrivirksomheden DOT, en case, som er den første i produktionsbranchen, som tilbyder deres forbrugsfleksibilitet til markedet, fra deres elektrisk opvarmede energiintensive zink galvaniseringsovne. Casen viser et strålende, håndgribeligt og omkostningseffektivt eksempel på, hvordan, DOT, bruger fleksibilitet på efterspørgselssiden som en kickstarter til at optimere energiforbruget ud over at understøtte det bredere energisystem og spare CO2-udledning. DOT har anvendt Flex Platformen, som er udviklet af IBM. Platformen gør det muligt for industrier og kommercielle forbrugere at stille deres anlæg til rådighed og levere fleksibilitet til energisystemet.
GreenLab er lykkes med skabe en industripark, hvor industriproduktion og energisystemer sammentænkes. De har nedbrudt "energisiloer" og vist, hvordan produktion og energiinfrastruktur kan kobles sammen på en innovativ og grøn måde. GreenLab har fokus på morgendagens behov og er et vigtigt testsite for nye teknologier og udviklingen af grøn brint. GreenLab viser, hvordan en industripark kan være en vigtig brik i den grønne omstilling og bidrage til morgendagens energisystem. GreenLab præsenterer casen.
Bio:
Camilla Palm Lethenborg, Associate Partner, IBM Consulting, Nordic Sustainability. Hun er Cand.Merc. (Jur) fra CBS, og har en lang erfaring fra energibranchen – med ledelse, salg af energi og energiløsninger, bæredygtig omstilling og energirådgivning til B2B-G-markedet. Hendes rolle er at sætte fokus på og drive salg af fleksibilitet til kunder – udbydere af fleksibilitet og aggregatorer – samtidig med salg og support fra Økosystemet.
Jimmy Storbank fabrikschef, DOT A/S' fabrik i Vildbjerg, med ansvar for den daglige drift samt den løbende strategiske og taktiske udvikling af fabrikken. DOT A/S er Nordens førende overfladebehandlings virksomhed, med 12 fabrikker i Danmark og Sverige. Virksomhedens primære proces er Varmforzinkning, og leverer derudover også pulver- og vådlakering, metallisering og sandblæsning af kundernes emner.
Thomas Hagelund Helsgaun har siden oktober 2022 været ansat som COO hos GreenLab A/S med ansvaret for udviklingen af GreenLabs grønne energiklynge i Skive. Thomas har en baggrund hos A.P. Møller Mærsk, hvor han bestred stillinger hos APM Terminals, Fleet og senest som Managing Director i Maersk Training. Thomas har en Master i Leadership and Management fra det danske forsvar samt en MBA fra Aarhus BSS.
- Tags
-