Strategisk innovationsledelse – om at balancere mellem drift og udvikling i etablerede organisationer
Fra sky@ida.dk
views
Fra sky@ida.dk
Strategisk innovationsledelse handler om, hvordan du som leder kan skabe balance mellem drift og udvikling. Der tages afsæt i hvordan du prioriterer, hvad der skal innoveres, og hvordan du skaber rammerne for at effekterne med innovationen kan opstå.
Webinaret tager grundlæggende fat i det at lede innovation fra et strategisk niveau, og hvordan kravet om ’noget nyt’ enten passer eller ikke passer til den eksisterende organiseringsform og organisationens historik. Så hvordan kommer man som leder i praksis fra vision til klare prioriteter af, hvad som skal innoveres? Hvilke indikatorer skal vi eksempelvis kigge efter om 3 uger, 4 måneder, og 1 år for at vurdere, om vi er på rette vej med vores innovationsarbejde? Hvordan skabe de organisatoriske rammer være for at understøtte de effekter og hensigter med, at innovationer i praksis kan opstå? Disse er spørgsmål der behandles ved webinaret.
Endvidere introducerer Jacob deltagerne til det empowerment-orienterede lederskab, som er en forudsætning for, at medarbejdernes fulde potentiale til også at biddrage til at skabe balance mellem drift og udvikling vil kunne mobiliseres.
Webinar tager afsæt i bogen ”Strategisk innovationsledelse - Om balancen mellem drift og udvikling i offentlige og private organisationer” der er udgivet august 2021 ved Hans Reitzels Forlag og forfattet af Jacob Brix. Der henvises også til anden litteratur og viden om emnet.