Visuel kommunikation: Introduktion til digitale redskaber
views
Skab klarhed med visualisering - gør komplekse tekniske løsninger lettere at forstå med digitale værktøjer.
At forklare teknisk komplicerede løsninger til ikke-fagfolk kan være en udfordring – men også nødvendigt for at skabe fælles forståelse og opbakning.
Dette webinar er for dig, der ønsker at formidle tekniske ideer og processer på en fleksibel og intuitiv måde ved hjælp af digitale visualiseringer. Vi introducerer dig til grundprincipperne i visuel kommunikation og viser, hvordan du kan bruge værktøjer som Ipad, tablet eller PC til at skabe unikke digitale illustrationer. Under webinaret arbejder vi med Procreate, men de metoder, du lærer, kan bruges i andre håndtegningsprogrammer – og naturligvis også analogt.
Webinaret er ideelt for dig, der vil gøre dine præsentationer mere levende, skabe klarhed i komplekse emner og styrke samarbejdet i digitale møder. Få konkrete tips og inspiration til at komme godt i gang med digital visualisering i dit arbejde.
Oplægsholder: Jesper Oehlenschläger, Gravisi
Jesper Oehlenschläger har, som udviklingskonsulent og underviser, arbejdet med grafisk visualisering siden overheadprojektorens storhedstid i midten af 1990’erne.
Siden 2014 har han hjulpet en bred vifte af både offentligt og privat ansatte ledere, projektledere, konsulenter, rådgivere, undervisere, embedsfolk og forskere med at ”tegne og tænke med tusch”, for at kunne kommunikere deres budskaber klart og tydeligt. Udover at være ejer af firmaet Gravisi er Jesper tilknyttet Center for Efter- og Videreuddannelse på Erhvervsakademi Sjælland som ekstern underviser.
Oplægget er en del af IDAs årligt tilbagevendende uge med skarpt fokus på efteruddannelse: IDA Upgrade. Se hele programmet og læs mere om IDA Upgrade her
Har du lyst til at vide mere om emnet, så kan IDA Learning tilbyde kurset: Grafisk Facilitering
Læs artiklen: Visuel kommunikation – gav løft til hele teamet