Det hele menneske i det hele sundhedsvæsen
Fra gbo@ida.dk
Relateret medie
Dansk Selskab for Patientsikkerhed og IDA stiller i dette webinar skarpt på spredning og skalering i sundhedsvæsenet og ældreplejen og inviterer en række gæster i studiet til at præsentere konkrete eksempler på løsninger, der allerede gør en forskel i praksis.
Fælles for oplæggene er, at de adresserer nogle af de vigtigste udfordringer og muligheder, som sundhedsvæsenet står overfor netop nu. Du får inspiration fra initiativer, der er afprøvet i virkeligheden, bygger på solide metoder og har potentiale til at blive udbredt til gavn for borgere, patienter, pårørende og medarbejdere.
Hvem kan du møde?- Formand Laura Klitgaard, IDA
- Cheflæge Line Rosell Walker, Midt- og Vestsjællands Hospital
- Sundheds- og ældrechef Maila Brown Lundberg Tandrup, Horsens Kommune
- Viceinstitutleder, lektor og forskningsleder Grit Overbeck, Holbæk Sygehus
- Innovationskonsulent Isa Holmboe, Midt- og Vestsjællands Hospital
- Social- og psykiatrichef Michael Metzsch, Middelfart Kommune
- Overlæge og chefkonsulent Ove Gaardboe, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
- Teknologi- og udviklingskonsulent Christoffer Rinder Thøgersen, DokkX
- Teknologikonsulent Henriette Aamand Grønne, DokkX
- Chefkonsulent Anne Brandt, Life Science og Sundhed, IDA
- Direktør Inge Kristensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
”Det hele menneske i det hele sundhedsvæsen”
Temaet taler direkte ind i den omfattende reform af sundhedsvæsenet, som Danmark står overfor i disse år. Hvordan skaber vi løsninger, der fungerer på tværs af sektorer? Hvordan sikrer vi, at gode ideer bliver implementeret og skaleret? Og hvordan sætter vi mennesket i centrum i et sundhedsvæsen, der er under forandring?
Webinaret fungerer som kick-off til Kvalitetsugen og sætter fokus på spredning og skalering af løsninger i og på tværs af sundhedsvæsenet. Programmet indeholder blandt andet oplæg, paneldebatter og præsentationer af konkrete metoder, teknologier og erfaringer fra praksis.
ArrangørerIngeniørforeningen IDA, IDA Sundhedsteknologi og Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Om KvalitetsugenFra den 14. til 18. september afholdes Kvalitetsugen for anden gang. Formålet er at skabe læring, inspiration og vidensdeling om kvalitetsforbedringer, der har potentiale til at blive udbredt på tværs af landet.
I løbet af ugen opfordres alle, der arbejder med forbedringsinitiativer, udviklingsprojekter eller nye løsninger, til at dele deres erfaringer gennem lokale arrangementer og webinarer. Arrangementerne afholdes virtuelt, så de kan tilgås på tværs af kommuner, regioner og organisationer.
Hver eneste dag foregår der værdifuldt forbedringsarbejde rundt om i Danmark. I både kommuner og regioner udvikles løsninger, der styrker kvaliteten for borgere, patienter, pårørende og medarbejdere. Den viden fortjener at blive delt, så andre kan lære af erfaringerne og bygge videre på dem.
Med Kvalitetsugen ønsker Ingeniørforeningen IDA og Dansk Selskab for Patientsikkerhed at bidrage til netop denne vidensdeling og skabe et forum, hvor gode løsninger kan inspirere og udbredes på tværs af sektorer.
Arrangementer kan indsendes til Dansk Selskab for Patientsikkerhed via den relevante tilmeldingsformular og vil herefter blive vist i den samlede oversigt for Kvalitetsugen.
- Tags
-