ELBILERNE KOMMER! – er ladeinfrastruktur og elnet klar?
Fra Hanne Høy Kejser
Relateret medie
Med en kraftig øgning i salget af elbiler i Danmark, forventes det, at mange flere elbiler kører rundt på vejene i de kommende år. Det er forventet, at Danmark når op på 1+ million elbiler i 2030. Med denne nye øgning af elbiler, bliver der sat høje krav til både ladeinfrastruktur og elnettets evne til at levere den fornødne effekt. Disse to barrierer, som potentielt kan bremse elektrificeringen af persontransport, afleder spørgsmål som: Er elnettet klar til, at elbilerne kommer? Hvordan undgår vi mangel på ladeinfrastruktur? Hvordan sikrer vi, at både ladestandere og elnet understøtter elbilernes behov?
Ladeinfrastruktur og belastning af elnettet
Nogle af disse spørgsmål, vil Andreas Thingvad, som netop har afsluttet sin PHD-afhandling inden for området, komme ind på i dette webinar. Han fortæller om den nyeste forskning og kommer med konkrete bud til, hvordan både ladestandere og elnet kan understøtte bilernes behov. Derudover fortæller Thingvad, hvordan el-bilerne potentielt kan levere systemydelser.
Med en fremtid i sigte, hvor mange danskere sætter deres lid til elbilerne, ses der flere bekymringsgrundlag hos de nye elbilister. Disse vil Andreas Thingvad redegøre for i dette webinar med udgangspunkt i mange relevante resultater fra forskningen.
Han fortæller b.la. om:
- Behovet samt antallet af lynladere i Danmark
- Fremtidsudsigterne for ladestandernes hastighed til elbilerne
- Elbilernes belastning af elnettet
- Elbil-batteriernes levetid samt hvornår det bedst kan betale sig at lade for elbilister
FUSE: En smart og effektiv ladeinfrastruktur
Med et stigende salg af elbiler, ses der et øget behov for en god ladeinfrastruktur i forskellige byområder. Ladeinfrastrukturen skal udvikles med et fokus på at være fremtidssikret med smart opladning, tillade kommunikation til elnettet samt tilfredsstille lade behovet for de enkelte kommuners indbyggere. Dette vil Peter Bach Andersen, DTU, give en præsentation af. Han vil fortælle om FUSE projektet, hvor DTU sammen med en række offentlige og kommercielle aktører, fokuserer på ladeinfrastruktur i byområder. Formålet med FUSE er at udvikle en ladeinfrastruktur til Frederiksberg, der kan tilfredsstille ladebehovet for kommunens indbyggere samt være fremtidssikret. Denne ladeinfrastruktur er fremtidssikret ved, at den tillader kommunikation med elnettet og smart opladning (fuse-projekt.dk/).
Webinaret ’Elbilerne kommer! – er ladeinfrastruktur og elnet klar?’ vil tage udgangspunkt i følgende:
Del 1 – Ladeinfrastruktur og belastning af nette ved Andreas Thingvad
Del 2 – Sart opladning, V2G og batterilevetid ved Andreas Thingvad
Del 3 – CASE:FUSE projektet – En smart og effektiv ladeinfrastruktur på Frederiksberg ved Peter Bach Andersen, DTU
Del 4 – Spørgsmål og svar
Lyder dette interessant for dig? Så se med på dette webinar, og mød både Andreas Thingvad og Peter Bach Andersen som vil fortælle om elbilerne, deres fremtidsudsigter og ladeinfrastrukturen.
- Tags
-