Erfaringer med borgerrapportering i Region Nord
Fra Freja Astrup
views
Fra Freja Astrup
ved. Tanja Kidholm Osmann Madsen, Trafikforsker, Aalborg Universitet
Der er klar evidens for, at de officielle ulykkesstatistikker, der er baseret på politiets registreringer, har et stort mørketal, og at under 10 procent af eneulykker med cyklister og fodgængerulykker kommer med i statistikken. Det rådes der nu bod på i nogle spændende projekter, hvor borgerne selv rapporterer om ulykker, de har været involveret i.
Sundhedsdatastyrelsens har fokus på bedre data for trafikulykker og faldulykker og en række spændende lokale aktiviteter kan give mere viden og data til det forebyggende arbejde.
I Region Øst modtager borgere, der har været i kontakt med akutmodtagelse eller lægevagt, et spørgeskema via e-Boks. Projektet er interessant, fordi dem, der besvarer spørgeskemaerne, selv stedfæster ulykkerne og giver oplysninger om de nærmere omstændigheder.
I Region Nord modtager patienter på de tre akutmodtagelser et brev i deres e- Boks, hvor de opfordres til at selvrapportere deres ulykke. Også her har erfaringerne været, at metoden er særdeles nyttig til at få nye oplysninger om fodgængernes
ulykke ikke mindst faldulykker. Projektet er her et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Region Nord.
Holbæk Kommune og Tænketanken Trafiksikkerhed gennemfører et projekt, der giver viden og data om trafikulykker og faldulykker. Samtlige borgere får gennem deres e-Boks en invitation til at svare på et spørgeskema, om de har været involveret i en ulykke i den seneste 5-årsperiode. Borgerne bliver spurgt om de nærmere omstændigheder ved ulykken og tegner hvor og hvordan ulykken er sket på et satellitfoto. Metoden er interessant, fordi den vil klarlægge forekomsten af ulykker over en længere årrække. Desuden får kommunen viden og data om ulykker med personer, der ikke har haft kontakt til skadestuerne og fx er behandlet hos en praktiserende læge.
Mødet rundes af med et oplæg om en hverdag i Traumecentret på Rigshospitalet. Hvordan det er at arbejde med svært tilskadekomne patienter og hvordan kan akutmodtagelserne på vores sygehuse bruge og levere viden og data om trafikulykker?