Genopbygning og teknisk nødhjælp i Ukraine – erfaringer fra Ingeniører Uden Grænser
views
Hvordan arbejder ingeniører i et land præget af krig, hvor elnet, vandforsyning og bygninger konstant udfordres af ødelæggelser og ustabil drift?
På dette webinar får du et indblik i den aktuelle situation i Ukraine og i, hvordan Ingeniører Uden Grænser (IUG) yder teknisk bistand og støtte – både lokalt og på afstand.
Frivillige fra IUG fortæller om de konkrete projekter, de har arbejdet med, de tekniske udfordringer på stedet og den indsats, der gør forskellen, når hverdagen skal fungere midt i en krise.
Webinaret er for alle, der er nysgerrige på det tekniske og humanitære arbejde i Ukraine – og for dem, der måske på sigt kunne have lyst til at bidrage som frivillige.
Hvis du ønsker at registrere din interesse som mulig frivillig, kan du udfylde dette korte spørgeskema
Baggrund: I 2025 har IUG udsendt knapt 70 medlemmer til Ukraine gennem mere end 14 missioner til Mykolaiv-regionen og Kyiv. Indsatserne spænder fra vand-, varme, og strømforsyning til opførelse af beskyttelsesrum, og reparationer af bygningsskader. Størstedelen af indsatserne er til støtte for IUGs partnerorganisationer, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, og Folkekirkens Nødhjælp. I Danmark står IUG-medlemmer til rådighed via virtuelt link som fjernstøtte eller til databehandling, når der er brug for kvalitetssikring og faglig sparring i en hurtig vending. IUGs udsendte arbejder hvor der ikke findes kommercielle alternativer.
IUG er en af de meget få organisationer, der har danske frivillige på jorden i Mykolaiv. Danske frivillige hjælper, hvor ukrainerne i dag mangler hænder og ingeniørkompetencer bag frontlinjen, og lærer sammen med ukrainerne også om de skader, der opstår som følge af krigen og de mange hybride angreb. Selv i krig og krise, er der en hverdag, der skal fungere. Det giver vigtige erfaringer,