Ledelse af AI-transformationen
Fra Freja Astrup
Relateret medie
Det er efterhånden en uundgåelig sandhed: AI kommer til at ændre vores samfund, vores arbejdsmarked og måden, vi samarbejder på. Men hvordan det kommer til at ske, er ingensinde givet på forhånd.
Som leder og sociotekniker står du over for en bunden, men ekstremt spændende opgave: Du skal ikke bare implementere en teknologi – du skal lede de mennesker, hvis kompetencer og hverdag ændres markant på rekordtid.
Mange begår den fejl at betragte teknologi som deterministisk – som en naturkraft, der dikterer vores fremtid, og som vi passivt må tilpasse os. Men sandheden er en anden. Der er en dyb gensidig afhængighed mellem os og teknologien. Teknologien har en tvingende effekt på os, men vi har i den grad også en tvingende effekt på den.
På dette webinar zoomer vi ind på ledelsen af individer, grupper og organisationer i AI-tidsalderen. Vi ser på, hvordan du som leder griber det organisatoriske frirum, der opstår, og hvordan du transformerer dine medarbejderes kompetencer til nye, værdifulde områder.
Du får indblik i:
Fra opgaveløser til ny værdiskabelse
Når AI overtager eller markant ændrer de nuværende opgaver, hvad skal medarbejderne så lave?
At lede i det akutte frirum
Når processer optimeres, opstår der frigivet tid på rekordtid. Hvordan leder du dette organisatoriske frirum, så det ikke skaber tomgang eller frygt, men i stedet udnyttes strategisk til innovation, kvalitet og helhedsorienteret tænkning?
Opgør med teknologisk determinisme
Kan vi aflive myten om, at teknologien styrer os og blive opmærksomme på måder at lede teknologiens effekt på organisationen og vores arbejde? Hvordan navigerer du i et spændingsfelt, hvor du ikke kan bare kan stoppe maskinen, men kontinuerligt skal korrigere kursen for dit team og jeres formåls-etik?
Efter webinaret kan du:
- Se, hvordan AI ændrer opgaver og roller i din organisation
- Identificere og udnytte det organisatoriske frirum
- Omsætte kompetencer til nye værdiskabende opgaver
- Navigere aktivt i samspillet mellem teknologi, mennesker og organisation
- Lede dine medarbejdere gennem forandring med større retning og bevidsthed
Målgruppe:
Webinaret er skræddersyet til ledere i IDA (teamledere, afdelingsledere, projektchefer og direktører), som ønsker sociotekniske briller til at forstå menneske- og kompetenceledelse i en forandringstid. Fokus er organisatorisk, kulturelt og visionært.
Niveau:
Let øvet til erfaren
Format
Webinar på ca. 60 minutter med oplæg og refleksion samt mulighed for at stille spørgsmål løbende. Evt. polls.
Forventninger og forudsætninger
Du behøver ikke teknisk viden om AI, men har ledelsesansvar eller arbejder med organisatoriske forandringer.
Q&A
Der er mulighed for spørgsmål undervejs og til sidst.
Efterfølgende materiale
Slides og optagelse stilles til rådighed efter webinaret.
Oplægsholder
Signe Bast, Strategic Delivery partner
Signe Bast er specialist i det sociotekniske krydsfelt mellem strategi, mennesker og processer. Med en baggrund som strategisk forretningsudvikler, BI-ansvarlig og Product Owner har Signe dyb erfaring med at omsætte teknisk potentiale til reel forretningsværdi. Som ansvarlig for Executive Advisory hos Neurospace rådgiver Signe ledelser om, hvordan de organisatorisk og processuelt ruster deres virksomheder til AI. Hos IDA underviser Signe i, hvordan man navigerer i den organisatoriske transformation, sikrer menneskelig forankring og designer de processer, der gør AI til en integreret del af forretningen.
Har du lyst til at vide mere om emnet, så tilbyder IDA følgende kurser:
AI i virksomheden: 4-dages kursus i teknologi og implementering | IDA
Ledelse i en AI-drevet fremtid | Kursus | IDA
Dette webinar er en del af IDA Upgrade, IDAs samlede webinar-uge om efteruddannelse.
Ugen byder på 16 specialiserede webinarer på dansk og engelsk, hvor du kan styrke dine kompetencer og få viden, du kan bruge direkte i dit arbejde.
👉 Se hele programmet her.
- Tags
-