Sig nej – 30 min om at sætte sunde grænser
views
Måske kan et nej give dig mere overskud end endnu et ja? På 30 min kan du lære at sætte klare grænser, bruge din frustration konstruktivt og sige fra – uden dårlig samvittighed.
På dette webinar får du viden om, hvordan du kan bruge din aggression konstruktivt. På baggrund af enkelte modeller, gennemgår vi, hvordan du skaber dig et overblik i dilemmaet, og hvilke barrierer der kan gøre det svært at få sagt fra. Der vil også blive præsenteret nogle eksempler på, hvordan du siger fra på en god måde.
IDAs karriererådgivere møder tit medlemmer, som finder det vanskeligt at sige nej. Men for at kunne skabe en god hverdag og undgå at trivslen dykker, kan det være vigtigt at få sat grænser på en sund måde. Særligt i en dagligdag præget af omskiftelige krav og dagsordner.
Oplægsholder
Vært på webinaret er IDAs karrierekonsulent Majbrit Ølgaard, som har rig erfaring med medlemssamtaler om relationer, stress og dilemmaer i arbejdslivet.
Foto er AI genereret.