Skriv et godt CV der fanger opmærksomhed
Fra gbo@ida.dk
Relateret medie
De fleste har skrevet et eller flere CV’er før, men mange er stadig i tvivl om, hvordan man skriver et godt CV. Tvivlen opstår nok ved, at der ikke er nogen enstemmig måde at skrive et godt CV på. Der er ingen facitliste. Det vil nogen nok mene er ærgerligt, for et godt CV kan være afgørende for dine muligheder for at få et nyt job.
Selvom der ikke er en enstemmig måde at skrive et godt CV på, så er der masser af gode råd og ideer at hente, når du skal skrive eller have et input til dit CV. I dette webinar vil vi derfor komme godt omkring nogle af de typiske spørgsmål jobsøgende har, når de skriver sit CV: Hvad skal der stå i mit CV? Hvad skal jeg fortælle om mig selv i mit CV? Skal et CV være personligt? Hvordan skriver jeg et godt CV?
Hvorfor er det vigtigt at skrive et godt CV?
CV’et er det dokument, der båder beskriver, hvad du har lavet tidligere, og hvad du kan i det nye job. Det er CV’et, der åbner døren til en eventuel jobsamtale. Det er derfor vigtigt, at dit CV er så gennemarbejde som muligt. Det vil sige, at dit CV skal være læsbart, relevant, målbart og personligt. Men hvorfor er det så vigtigt at have et godt og relevant CV?
En undersøgelse viser, at 80 % læser CV’et først og 49 % læser ikke ansøgningen, hvis ikke CV’et er godt eller interessant. Det har derfor stor betydning for din jobsøgning, om dit CV er godt og fanger den ansættende leders opmærksomhed og interesse. Det kan være en svær kunst at fange den ansættende leders opmærksomhed med et CV, men på dette webinar vil en af IDAs karriererådgivere lære dig, hvad der gør et CV relevant for en leder. På webinaret vil du lære at gøre dit CV relevant ud fra, hvad den enkelte virksomhed søger af faglige og personlige kompetencer. Du vil lære om, hvorfor det kan tage lang tid at skrive et godt CV, som er struktureret og nemt læsbart.
Lav dit CV relevant, personligt og struktureret
Selvom der ikke er en facitliste til at skrive et godt CV, er der en masse ting at lære om CV’et. På dette webinar gennemgår vi, hvad et CV bør bestå af og hvordan det skal struktureres. Vi gennemgår, hvorfor det er så vigtigt, at dit CV er relevant for specifikke stillinger og gøres personligt. Derudover giver dette webinar dig en masse gode råd og input til dit eget CV.
Dette webinar tager ikke udgangspunkt i at give dig en færdig skabelon for det perfekte CV, men du kan til gengæld forvente, at du får en masse gode råd og ideer fra en af IDAs erfarne rådgiver. IDAs rådgiver har fingeren på pulsen og ved, hvad arbejdsgivere og rekrutteringsfolk typisk foretrækker, at et CV indeholder.
- Tags
-