Nogle stjerner i Mælkevejen er dannet helt tilbage ved Galaksens oprindelse, og nogle er dannet fra gas i Galaksens karakteristiske spiralarme, mens andre er kommet til i såkaldte sammensmeltnings-events hvor Galaksen har opslugt andre mindre galakser. Ved at sammenholde stjernernes alder med deres kemiske sammensætning og banebevægelse om Galaksens midte er det muligt at finde forklaringer på de store spørgsmål om vores galakses fortid samt afgøre på hvilke måder vores galakse skiller sig ud fra resten af galakserne i Universet.
Amalie Stokholm er galaktisk arkæolog og har i sit Ph.d.-studie undersøgt stjernerne i vores egen galakse Mælkevejen for at kortlægge hvordan deres forskelligartethed kan skyldes forskelligt ophav fra adskillige perioder i Universets historie.
Denne optagelse er en del af konferencen Space Talks 2022.
- Tags
-