Har du svært ved at holde stressen i skak? På dette webinar får du et indblik i, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe dig med at forebygge og håndtere stress på en måde, der styrker både din produktivitet og trivsel
Du vil få svar på spørgsmålene:
- Hvordan kan AI hjælpe dig med at håndtere forandringer og uvished?
- Hvordan kan du ”stresse AI” med inspiration fra kunstig intelligens?
- Hvordan hjælper AI dig med at passe på dit fysiske og psykiske helbred?
- Hvordan kan du bruge din AI-assistent som sparringspartner, hvis presset bliver for stort?
I løbet af en time vil du få nogle smagsprøver fra todageskurset i ”AI og arbejdspres” med praktiske eksempler og inspiration til, hvordan du kan integrere AI i din arbejdsdag og skabe en bedre balance mellem pres og overskud.
Bemærkning om datasikkerhed og validiteten af AI-løsninger
Når vi taler om brugen af AI til at håndtere arbejdspres og stress, er det vigtigt grundigt at overveje, om og i hvilken grad du vil dele personlige eller følsomme oplysninger med disse værktøjer. En mulighed er at bruge generiske eller fiktive data i stedet til at udforske funktionerne i AI-værktøjer. Hvis du er i tvivl om datasikkerheden, bør du altid konsultere en IT-ekspert eller undersøge tjenestens privatlivspolitik.
Bemærk også, at de AI-værktøjer, vi viser her, giver svar baseret på avancerede modeller, men de er ikke en erstatning for professionel rådgivning eller kliniske vurderinger. Derfor opfordrer vi til en kritisk tilgang, hvor AI fungerer som et supplement og ikke som en afgørende beslutningstager.