Bliv klar til NIS2 med D-mærket og få en god forretning ud af det
views
Hør, hvordan virksomheder kan bruge D-mærket som værktøj til at leve op til NIS2-krav, når Auditor, Fie Sohn kommer rundt om D-mærkets kriterier som dækker datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik. Der er forretningsværdi at hente for dig og din virksomhed!
Om oplægget:
I dette oplæg vil du lære om, hvordan D-mærket understøtter din virksomhed i arbejdet med datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik. Du vil få en introduktion til, hvordan du kommer i gang med D-mærket, og hvordan D-mærkets gratis selvevalueringsværktøj kan bruges til at danne overblik og udføre det arbejde, der skal til for at leve op til NIS2.
D-mærket er Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. D-mærket tydeliggør, hvilke virksomheder der udviser digital ansvarlighed og giver dermed både forretningsværdi til virksomhederne, tryghed til forbrugerne og skaber et stærkere digitalt Danmark. D-mærket henvender sig til alle typer virksomheder.
Industriens Fond står bag D-mærket i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet TÆNK.
Bio:
Fie Sohn er Auditor i D-mærket og cand.it med speciale i Privacy & Security by Design (PSbD) og algoritmer og AI. Fie har tidligere arbejdet som sikkerhedsrådgiver i Ørsted og digital rådgiver i konsulentvirksomheden Eksponent.
Fie Sohn taler på Frame Stage på Technomania tirsdag den 3. oktober kl. 9.00.