Bliver vi dummere af AI – eller klogere?
views
Hvordan påvirker AI vores evne til at tænke selv? På dette webinar undersøger vi, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe os med at arbejde smartere – uden at gøre os kognitivt dovne.
Hvordan bruger vi AI til at arbejde smartere uden at miste vores kritiske tænkning? Kunstig intelligens vinder frem i både arbejdsliv og læring, men den kan både gøre os mere effektive og friste til overfladiske løsninger.
På dette webinar deler Ph.d., underviser og AI-ekspert Sine Zambach sin indsigt i, hvordan AI kan styrke vores evne til at lære nyt og arbejde smartere – men også, hvordan vi undgår faldgruberne.
Med udgangspunkt i forskning og praksiseksempler diskuterer vi, hvordan AI kan styrke vores kompetencer, hvis vi bruger den bevidst som en sparringspartner frem for blot en genvej. Få konkrete tips til, hvordan du gør AI til en aktiv medspiller i din hverdag, og opdag, hvorfor det kræver en kritisk tilgang at udnytte dens fulde potentiale i udvikling af nye kompetencer.
Oplægsholder: Sine Zambach, Assistant professor, Ph.d., forfatter, IDA Learning og CBS.
Sine Zambach har arbejdet med R i mange år inden for blandt andet bioinformatik, tekstanalyse og learning analytics. Hun er uddannet i bioinformatik, har en ph.d. i datalogi og er adjunkt ved Copenhagen Business School. Der underviser hun i introduktion til programmering på flere kurser - blandt andet i sproget R, som er særligt godt til visualisering og dataanalyse. Sine er desuden forfatter og har holdt foredrag om at programmere – både i R og computational thinking.
Oplægget er en del af IDAs årligt tilbagevendende uge med skarpt fokus på efteruddannelse: IDA Upgrade. Se hele programmet og læs mere om IDA Upgrade her
Har du lyst til at vide mere om emnet, så kan IDA Learning tilbyde kurser i AI - kunstig intelligens
Bliver vi dummere af AI – eller klogere?