Hvordan kan virksomheden og den barslende sammen skabe gode rammer før, under og efter et barselsforløb – rammer, der styrker trivsel, tilknytning samt fortsat løn- og karriereudvikling?
Tænketanken EQUALIS gennemførte i perioden maj 2023 til marts 2024 en undersøgelse af de udfordringer, der følger med overgangen til forældreskab. På baggrund af analysen er der udviklet konkrete værktøjer, som kan omsætte anbefalingerne til handling for både virksomheder og barslende medarbejdere.
På webinaret gennemgår vi de vigtigste pointer fra analysen samt de værktøjer, der understøtter en mere støttende og bæredygtig arbejdskultur for barslende – både før, under og efter barsel. Målet er at styrke medarbejdertrivsel, karriereudvikling og tilknytning til arbejdspladsen.
Når du deltager, får du blandt andet:
- Idéer til at skabe tryghed i overgangen til barsel
Du lærer, hvordan du sammen med din leder kan skabe en klar og god aftale, så du går fra jobbet med ro i maven og klare forventninger. - Redskaber til at bevare en god kontakt under barslen
Du får inspiration til, hvordan du kan holde dig opdateret og bevare en naturlig tilknytning til arbejdspladsen – uden at det bliver forpligtende eller grænseoverskridende. - Viden om dine muligheder ved tilbagevenden
Du får indsigt i, hvordan du bedst sikrer din løn- og karriereudvikling, når du kommer tilbage, så du står stærkere både fagligt og personligt.
Du får indsigt i:
- Hvilke udfordringer er særligt udbredte blandt barslende?
- Er der udfordringer, der især rammer kvinder?
- Hvilke konkrete værktøjer kan afhjælpe udfordringerne?
I studiet vil du møde:
- Vibeke Boeskov, programchef i EQUALIS
- Malene Matthison-Hansen, forperson for IDAs Ansattes Råd
Målgruppen for webinaret er Målgruppe: forældre, som skal på barsel, er på barsel eller lige er kommet tilbage fra barsel.