Sidsel Jensen, Open-Xchange, fortæller om casen på et land, som mange i DK har latterliggjort digitalt, men som ikke nåede at blive for afhængige af big tech.
Sidsel er formand for IDA IT og har været med til at starte IDA AI op sidste år. Til daglig arbejder hun i det tyske firma Open-Xchange, hvor hun som Architect of Deliverability and Abuse har forskellige finesser omkring mail og mailsikkerhed inde på livet. Hun kalder sig selv Postmistress of OX Cloud.
Sidsel er uddannet datalog fra Københavns Universitet og sidder i bestyrelsen for Rådet for Digital Sikkerhed. Hun er også aktiv i industrisammenslutningen M3AAWG (Message, Malware, Mobile Anti-Abuse Working Group), hvor hun for øjeblikket er co-chair for et initiativ omkring "Simplifying DNS Management" med fokus på bl.a. Domain Connect Protokollen, som åben standard. Hun brænder for open source og har været aktiv i det danske open source miljø igennem en årrække.