Casper Kirketerp-Møller, CEO, Clever
Casper Kirketerp-Møller har afskaffet chefer og dermed også hierarki i sin virksomhed Clever. For ham repræsenterer de gamle organisationsformer det stik modsatte af, hvordan vi intuitivt gerne vil være sammen som mennesker.
Få indblik i processen; hvad er tankerne bagved, indblik i designprincipperne for medledelse, hvilke ups and downs og erfaringer, der har været gjort undervejs. Og er medledelse for alle?
Casper Kirketerp-Møller er CEO og medstifter af Clever, Danmarks førende ladeoperatør. Casper er drevet af en stærk tro på, at gode resultater skabes, når vi tør være mennesker sammen. I Clever har han derfor været med til at skabe en arbejdsplads, hvor frihed, ansvar og tydelighed går hånd i hånd.
Som tidligere økonom og investment banker kender Casper værdien af tal og fakta. Men hans ledelsesfilosofi er først og fremmest menneskelig. For Casper handler ledelse om at se, løfte og styrke dem omkring sig.
Under Caspers ledelse har Clever ikke bare oplevet imponerende vækst – fra 40 til over 400 medarbejdere på få år – men har også udviklet en moderne og modig organisationsform uden chefer. Casper tror nemlig på, at tillid og ligeværdighed skaber frihed og energi, der i sidste ende driver virksomheden fremad.
Casper Kirketerp-Møller er uddannet Cand.polit. fra Københavns Universitet, og han har en EMBA fra IMD Business School i Schweiz.