Energinets kontrolrum – beredskab i en elektrificeret virkelighed
Fra gbo@ida.dk
views
Fra gbo@ida.dk
Klaus Winther, VP for Systemdrift i Energinet, giver en unik indsigt i de værktøjer og procedurer, som kontrolrummet råder over, når uventede eller ekstreme hændelser rammer det danske elnet.
I takt med at samfundet elektrificeres i stigende grad, vokser kravene til, at Energinets systemdrift kan håndtere både daglig drift og præventivt beredskab, men også og potentielle krisesituationer og ekstreme vejrhændelser. Det stiller store krav til kontrolrummets værktøjer, overvågning og beslutningsberedskab.
Den 28. april 2025 blev dele af Spanien og Portugal ramt af et omfattende blackout – en hændelse, der illustrerer, hvor sårbart det europæiske transmissionsnet kan være, og hvor hurtigt situationer kan udvikle sig på tværs af landegrænser. Danmark er en integreret del af dette netværk, og derfor er det afgørende, at Energinet kan reagere hurtigt og effektivt, hvis en decideret krise opstår, eller hvis der blot opstår uventede driftshændelser.
I dette oplæg giver Klaus Winther en aktuel status på, hvordan Energinet og kontrolrummet arbejder med risikohåndtering, beredskabsplaner og avancerede IT- og analysesystemer. Du får et sjældent indblik i, hvordan Energinet forbereder sig på det uforudsete – og hvordan organisationen samarbejder internationalt for at sikre stabilitet og forsyningssikkerhed i elnettet – også når det virkelig gælder.