Er du også en af dem, der sparer for lidt op til pension?
views
Som IDA-medlem risikerer du en større nedgang i din indkomst end resten af befolkningen, når du går på pension. Hør hvorfor, og hvordan du kan tage ansvar og hånd om din økonomi, så du sikrer dig bedst muligt.
Analyser viser, at IDAs medlemmer som udgangspunkt har udsigt til større indkomstnedgange i pensionslivet end den generelle befolkning.
IDA har fået Arbejderbevægelsen til at kortlægge danskernes pensionsforhold med særligt henblik på IDAs egne medlemmer som et led i vores politiske arbejde. På dette webinar får du indblik i resultaterne, og hvad du selv kan gøre for at stå økonomisk stærkere, når du går på pension.
Opfordringen er, at du forholder dig realistisk til, om du har udsigt til det seniorliv, som du ønsker. Hvis du ikke tager de nødvendige skridt nu, risikerer du at stå uden tilstrækkelige pensionsmidler og aktiver, hvilket kan føre til økonomisk usikkerhed og dårligere livskvalitet i din alderdom.
Inflation, høje energipriser, stigende renter, regler for modregning i folkepensionen og faldende ejendomspriser, gør det ekstra vigtigt at gå din langsigtede økonomi og robusthed igennem. Hvis du har styr på dette, er gevinsten frihed og overskud.
På webinaret bliver du bl.a. klogere på:
Målgruppe
Webinaret er både for dig, der allerede har en pensionsopsparing, for dig der endnu ikke er startet op og også for dig der er selvstændig og ser din virksomhed som din pensionsopsparing. Uanset udgangspunktet så handler det om at optimere dine muligheder både økonomisk og også med henblik på at få overblik over, hvornår du har økonomisk mulighed for at drosle ned på arbejdsmarkedet eller helt gå på pension.
Oplægsholdere
Pensionsrådgiver Gerner Steen Gravang, P+, Pensionskassen for Akademikere, boligøkonom Karsten Poul Jørgensen, Lån & Spar Bank, cheføkonom Anders Overvad, IDA.