Fra Tandbørste til Elbil: Elmotoren i Den Fossilfrie Fremtid
views
Foredragsholder: Keld Folsach Rasmussen, Grundfos.
Elektrisk motorudvikling i overgangen mod den fossil-frie energi. Udviklingen fra elbiler og hvordan det påvirker motorer til pumper.
For 200 år siden opdagede H.C. Ørsted sammenhængen mellem en elektrisk strøm og magnetisme. Denne opdagelse er bl.a. blevet brugt i udvikling af elektriske motorer og generatorer. Først DC-generatoren og siden AC-generatoren har dannet grundlaget for den stigende elektrificering af samfundet, en udvikling som ikke er blevet mindre i vores tid. Elektriske motorer findes i dag i mange varianter og produkter, fra el-tandbørsten over hvidevarer som vaskemaskiner og køleskabe til arbejdsmaskiner i industrien. I dag er brugen af elmotorer en af de vigtigste årsager til skiftet fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.
Den største udvikling indenfor elmotorer sker indenfor transportsektoren. Dette gælder fra enkeltmandstransportmidler som elcykler og el løbehjul over elbiler til luftfart med droner og eldrevne fly/dele af fly systemet. Specielt indenfor elbiler introduceres der flere og flere biler, hvor der fra model til model sker en udvikling af de elektriske drevsystemer.
Keld vil præsentere en oversigt over motortyper, som bruges i dag i elmotor, med primært fokus på dem som bruges i elbiler og vandpumper. Der vises fordele og ulemper ved de forskellige typer ved brug i elbiler. Der snakkes om udvikling i materialer, specielt med fokus på sjældne jordarts magneter. Endelig koble udviklingen af motor til elbiler hvordan dette kan udnyttes i motorer til vandpumper.
Om Keld Folsach Rasmussen, Grundfos
Keld blev uddannet som civilingeniør i 1991 indenfor Elektrisk Energiteknik på Aalborg Universitet. Elektrisk Energiteknik drejer sig primært om elektriske motorer, effekt elektronik og elforsyning (højspænding). I samarbejde mellem Aalborg Universitet og Grundfos blev han erhvervsforsker i 1995 indenfor ”Virkningsgrad optimering af elektriske motorer”.
Efterfølgende blev Keld ansat på Grundfos til udvikling af høj effektive motor til brug i pumper. Han har arbejdet med både at forberede de teoretiske muligheder for at designe motorer, men også med den praktiske implementering i produkterne. I dag er han Chefingeniør med ansvaret for bl.a. at udvikle og implementere nye løsninger indenfor elektriske motorer på Grundfos.
Keld fik i 2020 Elektrofondets E-pris HCØ, en pris i anledning af 200års jubilæet for H.C. Ørsted opdagelse.