Fremtidsscenarier: Hvordan udvikler vi et robust og fleksibelt energisystem?
Fra gbo@ida.dk
views
Fra gbo@ida.dk
I dette webinar vil vi gennemgå teorien i scenarieteknik og fokusere på scenarieprocesser, som har skabt øget fælles forståelse af sandsynlige udviklingsforløb for fremtiden.
Normalt forlænger vi nutiden med ”brædder”, og laver parameterstudier, når vi laver beslutningsgrundlag for fremtidens energisystem. Det gør vi selvom historien viser, at der løbende sker hændelser, der ændrer vores fremtidsbillede. Vi gør det, fordi alle andre gør det, og fordi det umiddelbart er det letteste. Men vi ville opnå et meget mere robust og fleksibelt energisystem, hvis vi tog os tid til at drøfte forskellige mulige fremtidsbilleder (scenarier), og brugte dem som en del af beslutningsgrundlaget.
Der er mange, der laver ”scenarier” for fremtidens energisystem. Problemet er blot, at de pågældende scenarier ikke er rigtige scenarier, og at de med sikkerhed aldrig bliver realiseret. De opfylder ikke scenariekriterierne, hvor et hoved krav er, at udviklingen ikke er lineær, men sker diskontinuert som følge at store hændelser, der påvirker megatrends.
I dette foredrag vil vi gennemgå teorien i scenarieteknik og fokusere på scenarieprocesser, som har skabt øget fælles forståelse af sandsynlige udviklingsforløb for fremtiden. Formålet er at få startet en scenarieproces i IDA Energi, hvor en scenariegruppe samler input fra medlemmerne, og opstiller en række mulige fremtidige rammebetingelser for udviklingen af den danske energisektor.
I foredraget dykker vi ned i:
Foredraget vil blive fulgt op med dannelse af en IDA Energi arbejdsgruppe, som får ansvaret for at gennemføre en scenarieproces, med involvering af alle, der vil bidrage.
Om Flemming og Strategirummet:
Flemming Nissen er ejer af Strategirummet, der udvikler formidlingsværktøjer inden for energiområdet til universiteter og til energisektoren. Et af værktøjerne er scenarieteknik og scenarieprocesser.
Flemming har en baggrund som ansvarlig for F&U og Forretningsudvikling i Elsam og Dong Energy Generation. Han har desuden været lektor på SDU, hvor han har været med til at starte en ny energiuddannelse, og hvor han også har undervist.