Hvordan bevarer du fokus, hukommelse og mental energi i en hverdag fyldt med digitale medier og komplekse opgaver? Dette webinar giver forskningsbaseret indsigt i, hvordan du kan holde din hjerne skarp styrke din kognitive fitness gennem hele livet.
Hjernen skal trænes hele livet
Hjernen udvikler sig gennem hele livet, og den påvirkes direkte af de krav og vaner, vi udsætter den for. Vi ser nu også ind i en hverdag fyldt med digitale hjælpemidler og AI, som mindsker vores kognitive processer eller gør at vi træner vores hjerner i mindre grad. På dette webinar formidler videnskabsjournalist Charlotte Koldbye aktuel forskning om opmærksomhed, hukommelse og kognitiv fitness samt konkrete metoder, der kan anvendes i en travl hverdag.
Du får blandt andet indsigt i:
- Effektive hukommelsesstrategier med rødder i klassisk i det gamle Grækenland.
- Forskningsresultater om livsstil og kognitiv fitness.
- Hvordan ny teknologi kan bruges til at stimulere mental træning.
- Hvad neuroplasticitet betyder for læring og vedligeholdelse af mentale færdigheder.
Ny forskning viser samtidig, at vores koncentration er under pres. Studier af digitalt arbejde peger på, at mennesker i gennemsnit skifter opmærksomhed efter omkring 47 sekunder, hvilket udfordrer fordybelse og analytisk tænkning. Webinaret giver perspektiver på, hvordan fokus kan styrkes og trænes i praksis.
Du går fra webinaret med
- Opdateret viden om hjernens funktion og udvikling.
- Konkrete værktøjer til at styrke fokus og hukommelse.
- Inspiration til at arbejde mere effektivt med mental performance.
OplægsholderCharlotte Koldbye er en erfaren videnskabsjournalist og forfatter, og står bag IDA Bioscience’s podcast Biotopia. Hun har formidlet videnskab til et dansk publikum i over 20 år i DR, Radio 24Syv og Weekendavisen. Hun dækker videnskab bredt men har specialiseret sig i hjerneforskning og fysik. Hun har skrevet bøgerne Hjernegymnastik (sammen med Professor i Neuropsykiatri Kamilla Miskowiak) Mig og Min Hjerne (børnebog), og Hverdagshjerner. Hun har desuden skrevet bestsellerbiografien Niels Bohr – Det Beskedne Geni.Hjernegymnastik: Træn din hjerne og hold den skarp