Luk Ned & Lad Op - Bjarne Nybo
views
10 enkle trin til at aktivere din off-knap! Tilhører du ”generation on”, som næsten altid er på og lever med fuld fart på? Så har du måske behov for en gang imellem at finde din off-knap. Denne online workshop lærer dig at finde den bremse.
Det menneskelige nervesystem er skabt til, at du trykker på din indre gaspedal, når du skal have noget gjort. Men du har også en indre bremse, som kan aktiveres på et hvilket som helst tidspunkt, når du har lyst til at stoppe op og tanke ny energi.
Oplægget bygger på viden og metoder fra den amerikanske læge og forsker Herbert Benson, der opfandt begrebet ”The Relaxation Response”, og som var den første til at påvise noget, som man tidligere troede var umuligt - nemlig at vi ad viljens vej kan aktivere vores evne til afspænding.
Til arrangementet vil du høre om de 10 trin og metoder til at aktivere din egen off-knap, og du vil få 10 konkrete redskaber til at gøre det – her og nu – og når som helst, du ønsker det i fremtiden.
Udbytte:
Oplægget veksler mellem teorigennemgang og praktiske øvelser med det formål at træne evnen til at aktivere afslapningsberedskabet når som helst i en travl hverdag.