Product management – de nyeste trends og konkrete værktøjer
views
Bliv inspireret og klædt på til at mestre rollen som product manager med dette oplæg om product management!
På dette oplæg sætter vi fokus på, hvordan produktledelse kan være nøglen til at skabe værdi på tværs af teams, teknologier og markeder. Lær at håndtere komplekse produktporteføljer, udvikle strategier, og bygge bro mellem forretning og teknologi i en tid, hvor innovation og agilitet er afgørende.
Vi dykker ned i praktiske værktøjer som Product Strategy Canvas og fremtidsscenarier, og du får indsigt i, hvordan du kan optimere både produkter og udviklingsprocesser.
Forbered dig på at tage konkrete værktøjer og inspiration med hjem til din egen praksis.
Oplægsholder: Ole Kjeldal Jensen, stifter og business designer, Amper.dk
Ole Kjeldal Jensen, Ph.d. i Design Thinking & Disruptive Innovation fra DTU og Stanford University, samt certificeret agile trainer, har mere end 14 års erfaring med produktudvikling, innovation og transformationsledelse. Han er stifter og business designer hos Amper.dk, hvor han leverer digitale og fysiske værktøjer til at drive innovation og produktudvikling. Hans fokus er på at udstyre organisationer og individer med praktiske metoder til at skabe bæredygtige og forretningskritiske løsninger.
Oplægget er en del af IDAs årligt tilbagevendende uge med skarpt fokus på efteruddannelse: IDA Upgrade. Se hele programmet og læs mere om IDA Upgrade her
Har du lyst til at vide mere om emnet, så kan IDA Learning tilbyde kurset: Product Management
Læs også:
Modulær produktudvikling: Skab fleksible og skalerbare produkter
Product Strategy Canvas: Sådan går du fra vision til roadmap