Er du nyuddannet, i job eller mellem jobs, så er dette webinar for dig. Du må gerne være nybegynder, men du skal have en profil på LinkedIn som du som minimum har sat op. Du kan også få noget ud af webinaret, hvis du er godt i gang med at bruge platformen
LinkedIn er verdens største professionelle netværk med mere end 1 milliard profiler. Da LinkedIn løbende udvikler sig, er det vigtigt kontinuerligt at sørge for, at din profil er helt opdateret, så du kan skille dig ud fra mængden.
Det lærer du på kurset:
2025 markerer nye standarder i det gennemtrængende digitale univers, og her er LinkedIn ingen undtagelse. Derfor er det også vigtigt at forstå, hvordan vi sætter standarderne i vores digitale adfærd anno 2025, hvor vi kæmper for at forbedre vores personlige brand og samtidig nå ud til en bred modtagergruppe.
På webinaret får du konkrete redskaber til, hvordan du optimerer din LinkedIn-profil. Vi ser i stigende grad virksomheder betale for at få deres medarbejderes profiler opdateret, da virksomhedens ansatte er virksomhedens ansigt udadtil. Vi ser også flere virksomheder researche på LinkedIn, før de ansætter. Derfor betaler en opdateret profil sig altid.
Derudover kommer der løbende opdateringer til din LinkedIn-profil. Nu kan du f.eks. gøre den søgbar, så du kan findes frem på de rigtige søgninger - og det betyder flere muligheder.
Det kan du efter kurset:
- Optimer din LinkedIn-profil efter 2025-standarder
- Lave indhold, der fanger og engagerer dit netværk
- Præsentere de bagvedliggende data for, hvorfor profilen skal optimeres
- Du ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør
- Du ved hvilke parametre, du skal prioritere først, når du går i gang med optimeringen
Du møder:
Managing Director Line Saksager Christensen. Line er uddannet i kommunikation, grafisk design, marketing og projektledelse. Line har en stor interesse i at lave målrettede og målbare strategier og eksekvering, der kombinerer god kommunikation, marketing og visuelt design. Line bor i København med sin mand og sin datter. Line elsker god mad, podcasts og at være aktiv.