Sådan sikrer du kompetenceudvikling
Fra gbo@ida.dk
views
Fra gbo@ida.dk
Lær hvilke faglige og personlige kompetencer du bør have fokus på i bestræbelserne på at blive bedre til dit job, komme i en bestemt retning eller øge/fastholde din markedsværdi og hør, hvordan du bliver bedre til at bede om efteruddannelse hos chefen
Der vil være indholdsmæssige overlab mellem følgende webinar og 'Kompetenceudvikling: Derfor er det vigtigt, og sådan får du et ja fra din chef''. Dette arrangement vil være vinklet mod kompetenceudvikling i starten af karrieren
Kompetenceudvikling er ikke kun kurser og efteruddannelse – det er også noget, der foregår både i og udenfor dit daglige arbejde. Eksempler kunne være sidemandsoplæring, netværksgrupper, konferencer, interessentsamarbejde, mentorer mv.
Du vil på dette webinar få du metoder til at finde ud af, hvilke faglige og personlige kompetencer du bør have fokus på i bestræbelserne på at blive bedre til dit job, komme i en bestemt retning eller øge/fastholde din markedsværdi. Du lærer at lave en plan og at kompetenceudvikling ikke udelukkende består af tekniske og videnskabelige kompetencer, men i høj grad også dine sociale og personlige kompetencer, som oftest er årsagen til, om vi lykkes eller ikke lykkes i et job.
Nogle gange kræver kompetenceudvikling et længerevarende kursus, som typisk betales af arbejdsgiver. Det er ikke altid en nem opgave at gå chefen for at bede om en efteruddannelse, men god forberedelse kan øge dine chancer betragteligt. Den forberedelse får du tips til i dette webinar.
Oplægsholdere:
Lasse Dallerup og Sanne Mattebjerg.
Lasse Dallerup har flere års erfaring som lederudviklingskonsulent og kompetencerådgiver med særligt fokus på unge. Han har uddannet og rådgivet hundrede af IDAs kandidatstuderende og nyuddannede. Lasse har også arbejdet med IDAs ledermedlemmer og kender dermed til vigtigheden af kompetenceudvikling fra begge sider af bordet.
Sanne er karrierekonsulent i IDA og har de seneste 8 år undervist og rådgivet nyuddannede og studerende i at få et job – og i at få den bedst mulige start på arbejdslivet. Derudover holder hun oplæg for ledere og HR-ansatte om den nyeste generation på arbejdsmarkedet og hvordan man bedst muligt tiltrækker, onboarder og fastholder dem i virksomhederne – blandt andet ved at have fokus på kompetenceudvikling.
Gå på opdagelse i de mange webinarer, der er fordelt ud over hele uge 12.