Samskabelse i ledelse ved Anne Tortzen
Relateret medie
Samskabelse er på dagsordenen, særligt i de offentlige organisationer – og med god grund. Hvis vi skal løse komplekse samfundsudfordringer som fx biodiversitets- og klimakrisen, er der brug for samarbejde på tværs mellem det offentlige, private virksomheder, NGO’er, borgere og foreninger.
Ambitionen med samskabelse er at udvikle nytænkende løsninger, hvor mange forskellige parter bidrager, både private, offentlige og NGO’erne. Det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation og ledelse på. Ledere skal nemlig ikke længere blot lede op og ned - de skal også se til siden og ud af egen organisation.
Samskabelsesdagsordenen rokker ved den traditionelle forestilling om ledelse og rejser spørgsmålet om, hvordan samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer og organisationer kan styres og ledes, så det giver værdi.
I IDA lederforum Hovedstaden har vi bedt Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog, som har skrevet flere bøger om samskabelse, sidst ’Klima, demokrati og samskabelse – kommunen som katalysator for lokalt engagement’ om at give os en indflyvning til samskabelsesdagsordenen i de private, offentlige og NGO’ organisationerne. Vi har også bedt Anne om at gøre os klogere på, hvordan samskabelse kan skabe værdi for organisationen.
Program:
17:00-17.05:Introduktion v. Anne Tortzen – onlinemødes forløb og tema
17:05-17.25: Samskabelse – hvad er det? Hvorfor er det på dagsordenen - og hvilken værdi kan det give?
17.25-17.50: Break out med refleksioner over relevansen af samskabelse i egen organisation. Efterfulgt at chat-spørgsmål og svar fra Anne
17.50-18.20: Hvordan kan man bedst understøtte samskabelse med organisering og ledelse? Hvilke betingelser skal til for at lykkes med samskabelse?
18.20-18:50: Break out med tid til refleksioner i forhold til egen praksis. Hvad har inspireret dig? Efterfulgt af chat-spørgsmål og svar fra Anne
18:50 - 19:00: Opsamling på samskabelse - hvis du vil vide mere om Samskabelse i ledelse og afrunding
19:00: Tak for i dag
- Tortzen, A. & Agger, A. (2023) Klima, demokrati og samskabelse. Kommunen som katalysator for borgernes klimaengagement. København: Akademisk Forlag.
- Tortzen, A. & de Jongh, M. (2021) Kort & Godt om samskabelse i praksis. København: Dansk Psykologisk Forlag.
- Tortzen, A. (2020) Demokratisk fornyelse – fire byer, der går foran. København: Hans Reitzels Forlag.
- Tortzen, A. (2019) Samskabelse af offentlig velfærd – muligheder og faldgruber. København: Hans Reitzels Forlag.
- Tortzen, A. (2018) At lede samskabelse – fra ambition til praksis in M. Kusk Foghsgaard & M. de Jongh (eds.): Ledelse og samskabelse i den offentlige sektor. København: Dansk Psykologisk Forlag.
- Tags
-