Sproget i Matematik, matematik i sproget
Fra idbo@ida.dk
Relateret medie
Oplever du, at dine elever har udfordringer eller svært ved at forstå matematik og matematiske begreber? Skyldes det altid matematikken selv, når elever og studerende oplever udfordringer med matematikken? Hvad kan man gøre for at blive bedre til matematik og hvordan underviser man i matematik?
Matematik er en svær kunst at lære for mange og der vil altid være nogen, som har nemmere ved det end andre. Med det sagt, er det ikke umuligt at blive bedre til det matematiske sprog og derved blive bedre til at løse matematiske opgaver.
På dette webinar vil du komme med til en sjov og tankevækkende rejse ind i sproget, der befinder sig i og omkring matematik. Gennem en række fortællinger fra undervisningspraksis i folkeskole og gymnasium, vil civilingeniør Mikkel Stoltenberg, belyse nogle særlige sproglige træk ved matematik. Dette webinar er derfor relevant for både undervisere, lektiehjælpere eller for dem som er almindeligt interesseret i matematik, hvor målet med dette arrangement er, at du går hjem med et fornyet syn på faget.
Hvorfor er matematik svært for mange elever og studerende?
Matematik er for rigtig mange elever og studerende komplekst at forstå. Det kræver både meget almen viden samt viden om komplekse sammenhænge og situationer. Den sproglige dimension af matematik er også meget vigtig for elever og studerende og for undervisere at formidle korrekt. Det er nemlig ikke altid tallene, de studerende har problemer med at regne ud. Nogle gange er det ordene eller spørgsmålet.
Webinarets vært, Mikkel Stoltenberg, vil derfor introducere dig til den sproglige dimension af matematik, hvor der tages udgangspunkt i følgende:
1) Ordforråd
2) Receptivt og produktivt sprog
3) Genretræk
4) Begrebsdannelse
Matematik er et særligt sprog med specielle sproglige træk, og i nogle tilfælde kan det give problemer for studerende såvel som undervisere. Alt dette vil Webinarets vært, Mikkel Stoltenberg, uddybe meget mere i dette webinar. Hvad end du er underviser, lektiehjælper, studerende eller forældre, vil dette webinars formål være at give dig et nyt syn på faget matematik.
Hvordan underviser man i matematik?
Mange undervisere såvel som forældre kan have svært ved at lære sine elever eller børn matematik. På webinaret vil Mikkel Stoltenberg derfor både gennemgå, hvilke typiske udfordringer mange elever har i forbindelse med at forstå matematik, og hvordan man bedst kan hjælpe elever med matematikken.
Mange elever og studerende er ikke altid selv klar over, hvad der gør, at matematikken bliver en udfordring for dem. Mange tror måske selv, at det er på grund af tallene, men det er ikke altid tilfældet. Et af fællestrækkene, som ofte driller eller giver elever udfordringer, er spørgsmålet eller ordene i matematik. Et eksempel på dette kan være ordet ’mønster’. Mønster er et ord, som kan have flere forskellige betydninger, og det afhænger typisk af i hvilke sammenhænge ordet bliver brugt.
Mikkel Stoltenberg vil derfor i dette webinar uddybe og forklare sproget i matematik samt nogle af de fællestræk ved det matematiske sprog, som giver studerende udfordringer.
- Tags
-