Universet tur-retur
views
Rumteknologi er en grundlæggende forudsætning for, at vores moderne samfund kan fungere. Vores udnyttelse af rummet bliver hele tiden mere bæredygtig og rentabel, men giver på samme tid udfordringer vi skal håndtere – ikke mindst i form af rumskrot.
Om oplægget:
Rummet er et gigantisk – måske uendeligt – laboratorium, der gør det muligt for os at studere naturens grundlæggende opbygning. Moderne rumforskning baner vejen for at lære mere om universets opbygning og chancen for at finde liv andre steder end her på Jorden.
Samtidig er vores anvendelse af rummet en helt fundamental forudsætning for, at vores moderne samfund kan fungere. Denne præsentation vil give dig et perspektiv på, hvilken betydning rumfart og rumforskning har for vores dagligdag samt hvilke muligheder og udfordringer vores nye tilgang til rummet – det såkaldte ”New Space” – giver.
Bio:
Michael Linden-Vørnle er ansat som astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning og -teknologi ved DTU (DTU Space). Her arbejder han med rumforskning, rumsikkerhed og autonome systemer og autonom infrastruktur.
Michael Linden-Vørnle taler på Technomania på Impact Stage tirsdag den 3. oktober kl. 13:00.